Fagforeninger – din vej til kompetent rådgivning

Hvor henvender du dig, når du har mistanke om, at din arbejdsgiver har snydt dig for løn? Hvem spørger du om hjælp, når du skal have gennemgået din arbejdskontrakt eller dit nuværende lønniveau? Og hvem bistår dig, hvis din virksomhed går konkurs, eller hvis du havner i et uheldigt arbejdsforløb? Svaret er din fagforening.

Arbejdslivet er omkranset af mange ukendte faktorer, og det kan derfor være ganske fornuftigt at alliere sig med en fagforening, der kan rådgive dig, når du får brug for det. Husk, at du hos de fleste fagforeninger skal have været medlem i nogle måneder, inden du kan tage del i alle fordelene.

Som foreningsmedlem skal der betales et månedligt kontingent, der typisk vil ligge på et par hundrede kr. Skattefradraget for fagforeningskontingenter er 3.000 kr., hvorfor der vil være en økonomisk bonus ved at vælge en af de billigste løsninger. Til gengæld vil du givetvis ikke få tilbudt den samme mængde services som hos de lidt dyrere fagforeninger. Elementer som faglige spidskompetencer bør også tælle med i vurderingen, mens enkelte givetvis også vil se på fagforeningens ideologiske standpunkt. Du kan i denne forbindelse tjekke de ”røde” versus de ”gule” fagforeninger.